Hvad påvirker mine lånemuligheder?

Har du problemer med at få det ønskede lån i banken eller på nettet? Er du træt af at få afslag på de ansøgninger du sender afsted?

Lånomaten ser nærmere på de forskellige elementer, der kan påvirke dine lånemuligheder og chancer i både positiv og negativ retning. Få et godt indblik i hvad der gør sig gældende, når du bliver kreditvurderet af landets pengeinstitutter og låneselskaber online.

De centrale faktorer

Der er en række faktorer, der spiller ind, når udbydere skal vurdere dine muligheder for et lån. For at fastsætte renter, gebyrer og beløb for dit lån, er de nødt til at vurdere dig ud fra nogle forskellige parametre. Vi har samlet de mest centrale herunder.

Indkomsten

En af de væsentligste faktorer, låneselskaber og banker med sikkerhed vil kigge på, er din indkomst. Først og fremmest skal de sikre sig, at du rent faktisk har en fast indkomst, så de kan have tiltro til, at du kan betale de månedlige ydelser forbundet med lånet. Dernæst vil de i nogle tilfælde også kigge på, hvor stor din indkomst er. Det er sjældent vigtigt, men hvis din ”faste” indkomst er, at du er babysitter en gang om ugen, er det ikke sikkert du opfylder udbydernes indkomstkrav.

Rådighedsbeløbet

Udover at se på hvor mange penge du rent faktisk tjener, vil specielt bankerne også spørge ind til, hvor mange penge du rent faktisk har til rådighed, når husleje, vandregning, internet, tv og så videre er betalt. Hvis de kan se, at du er gået i nul hver eneste måned det seneste år, kan du nok godt glemme at overbevise dem om, at du sagtens kan betale en ekstra månedlig udgift.

Se hvordan du beregner dit rådighedsbeløb her.

Din alder

De fleste udbydere har faste grænser for, hvor gammel du som minimum skal være for at tage et lån hos dem. Men selv hvis du faktisk opfylder deres officielle krav, kan det godt have indflydelse for dine muligheder, hvis du er meget ung. Det skyldes, at unge ofte har en lidt mere svingene økonomi.

Aldersgrænserne online svinger fra 18 til 20 og 23 år hos enkelte selskaber. I oversigterne på hjemmesiden, kan du nemt se hvilke alderskrav de forskellige har.

Boligforhold

Hvis du bor i et hus eller i en lejlighed, som du ejer, vil det virkelig hjælpe dine muligheder for at få et godt tilbud, da det er en sikkerhed for udbyderne, hvis du ejer noget af så stor værdi, eller bare har en stor friværdi i din bolig. Hvis du derimod bor til leje, kan det godt begrænse dine muligheder en smule.

Dette forhold er særligt relevant i banken og i mindre grad, ved ansøgninger på nettet.

Gældsforhold

Det er klart, at eventuelle gældsforhold ikke vil se ret godt ud på din ansøgning. Hvis du i forvejen skylder penge til et andet lånefirma eller til din bank, vil udbyderen være påpasselige med sit tilbud til dig. Enten via højere renter eller via en afvisning.

Hvis du er medlem af RKI, som noterer dårlige betalere, kan du højst sandsynligt slet ikke få et lån. Det er i hvert fald ved langt de fleste udbydere et krav, at du ikke er registeret i RKI.

Løbetid og beløb

Sidst er det værd at nævne, at din valgte lånebeløb og løbetid har en indflydelse på dine muligheder. For jo flere penge du vil låne, desto større krav stilles der generelt set. Det kan derfor gøre en markant forskel, om du vælger en løbetid på 30 dage eller 12 måneder.

Vælg derfor begge ting omhyggeligt, dels for at styrke dine muligheder og dels så du ikke får unødig mange omkostninger.